Introduktion side 1

 Banner Kre Fugleven 
lavet af

Jydsk Fynsk Kanarieklub

Kanariefuglen forsøg1

Kanariefuglen. Fra de vilde kanarier, der blev indført til Europa for hundrede af år siden, til i dag, er der sket et meget stort forædlingsarbejde. Den vilde kanarie, der i sin grundform fremtræder grågrønne med sorte striber, fremkommer i dag med hvid, gul og rød farve, med eller uden striber, således at vi nu har flere hundrede forskellige udstillings varianter. Kanarierne opdeler vi i tre typer: Farvekanarier, Figurkanarier og Sangkanarier. Denne opdeling er baseret på hundrede af års tradition for udstilling af kanariefuglen. Men gennem tiden, hvor der opstod flere og flere varianter og nye mutationer fremkom, blev der behov for at opdele fuglene i forskellige klasser, således opstod der hen af vejen denne adskillelse af typerne i de tre hovedgrupper. For alle tre hovedgrupper er der opstillet udstillings ”standarder”, for hvilket krav der stilles til netop denne bestemte type af kanarie. Sangkanarierne, der ikke er så udbredt i Danmark, har en stor udbredelse i resten af Europa. Fuglene opdeles i tre undergrupper: Harzer, Waterslager og Timbrado med hver deres forskellige sang. Som navnet siger, er det her først og fremmest sangen, der konkurreres på ved en udstilling. I farvekanarierne er der flere hundrede varianter, bedømmes først og fremmest på farven og stribetegningen. Når der er flere hundrede varianter lyder det noget uoverskueligt, men faktisk er det ikke så slemt, for alle de forskellige varianter kan samles i 11 hovedserier, der benævnes som: Sort-serien. Agat-serien. Brun-serien. Isabel-serien. Mosaik-serien. Lipokrom-serien. Phæo-serien. Satinet-serien. Topaz-serien. Eumo-serien. Onyx-serien. Alle de forskellige deles så igen i to hoved grupper der benævnes ”Intensiv” og ”Rimet”. Det er to udtryk man ofte vil støde på, når snakken drejer sig om kanarier. På billederne her nedenunder vises de to former, hvor begge de gule er intensive fugle hvilket vil sige at farven når helt ud i spidserne på fjerene. Den røde fugl er en typisk rimet fugl, hvor man kan se at den er dækket af et lyst slør lige som en gang rimfrost, det skyldes at farven ikke når helt ud i spidserne på fjerene. Normal sammensætning af avlspar er en Intensiv med en Rimet.

 

gul lipokrom intensiv
Gul Lipokrom intensiv
Farvekanarie
rød lipokrom rimet
Rød Lipokrom Rimet
Farvekanarie
isabel gul intensiv
Isabel gul intensiv
Farvekanarie
 
 

Hvordan Startede Jydsk Fynsk Kanarieklub

 Banner Kre Fugleven

I starten af tresserne blev en lille kreds af kanarie opdrættere enige om at danne en slags interessegruppe for kanarie opdrættere. Denne gruppe var i første omgang koncentreret omkring det midtjyske med E.J. Nielsen fra Kølvrå som primusmo-tor.

I April 1962 udsendte de det første hæfte under navnet “Race-kanarien” med E.J.Nielsen som redaktør. I løbet af de første 12 måneder blev der udsendt ikke mindre end 10 numre, og medlemstallet blev også forøget med en del nye medlemmer fra andre dele af Jylland og Fyn.
I løbet af 1963 blev tanken om at danne en forening stærkere, da medlemstallet efterhånden gav baggrund for dette. På et møde d. 3 november 1963 i Horsens, besluttede man, at på næste møde i 1964 ville man stifte en forening for kanarie opdrættere.
Stiftende generalforsamling fandt sted den 1 marts 1964 i Horsens, hvor foreningen fik navnet Jysk Fynsk Farve og Racekanarieforening. Formanden blev E.J.Nielsen Kølvrå og kasserer Tage Poulsen Viborg. Det blev også vedtaget at tidsskriftet “Racekanarien” fortsatte som hidtil. Den nye forening besluttede også at afholde et kåringsskue i november måned samme år.
Formålet med denne første udstilling er opsat med følgende tekst:
At give medlemmerne lejlighed til at vurdere deres opnåede opdrætsresultater, på grundlag af sammenligning med andre opdrætters udstillede fugle. At få en skriftlig kritik af de udstillede fugle. At give foreningen mulighed for på grundlag af de erfaringer, der indhentes ved dette arrangement, at udarbejde retningslinier for fremtidige udstillinger og kåringsskuer.
Regionerne.
JFKK´s rygrad er de fem regioner, men sådan har det ikke altid været. Med de fem velfungerende regioner, der fungerer som fødekilde for nye medlemmer til JFKK, kan det være svært at forestille sig, at JFKK kunne overleve uden regionerne.
Men da ”Region Syd” opstod, det var den første der blev oprettet, kom det noget bag på bestyrelsen i JFKK, den havde ikke nogen klart formulerede regler for hvordan man skulle forholde sig til den nye region. Det gav anledning til en del spændinger mellem de to bestyrelser, før man langt om længe fandt en model for et samarbejde.
De følgende år opstod så de øvrige regioner med Midt-Vest som den sidste i 1992.
En afgørende grund til, at der er det gode samarbejde mellem regionerne og JFKK, er den måde bestyrelsen er sammensat på. Alle fem regioner har en repræsentant siddende i bestyrelsen, det giver en flad struktur, hvor alle regioner kan være medbestemmende om udviklingen i JFKK.

Hvordan Startede Jydsk Fynsk Kanarieklub 3

 Banner Kre Fugleven

I starten af tresserne blev en lille kreds af kanarie opdrættere enige om at danne en slags interessegruppe for kanarie opdrættere. Denne gruppe var i første omgang koncentreret omkring det midtjyske med E.J. Nielsen fra Kølvrå som primusmotor.

I April 1962 udsendte de det første hæfte under navnet “Race-kanarien” med E.J.Nielsen som redaktør. I løbet af de første 12 måneder blev der udsendt ikke mindre end 10 numre, og medlemstallet blev også forøget med en del nye medlemmer fra andre dele af Jylland og Fyn.

I løbet af 1963 blev tanken om at danne en forening stærkere, da medlemstallet efterhånden gav baggrund for dette. På et møde d. 3 november 1963 i Horsens, besluttede man, at på næste møde i 1964 ville man stifte en forening for kanarie opdrættere.

Stiftende generalforsamling fandt sted den 1 marts 1964 i Horsens, hvor foreningen fik navnet Jysk Fynsk Farve og Racekanarieforening. Formanden blev E.J.Nielsen Kølvrå og kasserer Tage Poulsen Viborg. Det blev også vedtaget at tidsskriftet “Race-kanarien” fortsatte som hidtil. Den nye forening besluttede også at afholde et kåringsskue i november måned samme år.

Formålet med denne første udstilling er opsat med følgende tekst:

At give medlemmerne lejlighed til at vurdere deres opnåede opdrætsresultater, på grundlag af sammenligning med andre opdrætters udstillede fugle. At få en skriftlig kritik af de udstillede fugle. At give foreningen mulighed for på grundlag af de erfaringer, der indhentes ved dette arrangement, at udarbejde retningslinjer for fremtidige udstillinger og kåringsskuer.

Regionerne.

JFKK´s rygrad er de fem regioner(pt. 3 aktive), men sådan har det ikke altid været. Med de tre velfungerende regioner, der fungerer som fødekilde for nye medlemmer til JFKK, kan det være svært at forestille sig, at JFKK kunne overleve uden regionerne.

Men da ”Region Syd” opstod var det den første der blev oprettet, kom det noget bag på bestyrelsen i JFKK. Den havde ikke nogen klart formulerede regler for hvordan man skulle forholde sig til den nye region. Det gav anledning til en del spændinger mellem de to bestyrelser, før man langt om længe fandt en model for et samarbejde.

De følgende år opstod så de øvrige regioner med Midt-Vest som den sidste i 1992.

En afgørende grund til, at der er det gode samarbejde mellem regionerne og JFKK, er den måde bestyrelsen er sammensat på. Alle regioner har en repræsentant siddende i bestyrelsen, det giver en flad struktur, hvor alle regioner kan være medbestemmende om udviklingen i JFKK.      

 

   

X

Publish the Menu module to "offcanvas" position. Here you can publish other modules as well.
Learn More.